Verdejo med alt, der hører sig til

El Quinto Paraje 2017

Spanien | Castilla y Leon
Hvidvin | Verdejo
Normalpris kr. 169,95 | Set til kr. 129,95
★★★★★★ | 96p | Supervin

Når Verdejo-druen er på hjemmebane, hører den til i Rueda-distriktet. Rueda er en del af Castilla y León, så denne vin må komme lidt udenfor selve Rueda – eller på anden vis differentiere sig en anelse fra de krav, der stilles, for at man skrive Rueda på flasken. Det ændrer dog ikke på, at det her er en Verdejo af fineste format. Er du tosset, hvor smager den godt med al sin fylde og saft i smagen og med al sin friskhed og syre i aromaen. Det er superlækkert, og det er Verdejo med alt, hvad der hører sig til af bløde frugter og knivskarp citrus på den tiltrækkende og opløftende måde.