Langstrakt Arneis fra Langhe

Camparo Langhe Bianco 2018

Italien | Piemonte
Hvidvin | Arneis
Normalpris kr. 160,- | Set til kr. 130,-
★★★★★★ | 88p | Skjold Burne

Jeg er rigtig glad for Arneis-druen, der er Piemontes hvide stolthed. Men det betyder også, at der er lidt kortere vej til en snert af skuffelse, når forventningerne er i top. Og her har vi at gøre med en rigtig lækker Arneis, som dog giver lidt køb på den charmerende renhed, som druen ellers kan byde på. Kuløren er ret dyb og gullig, mens smagen er markant i kroppen, inden den bløder op og toner ud i en lækker, lang eftersmag med bløde noter, blomster og alt, hvad hjertet kan begære. Det er ret fint, men med et par grader mere på termometret sniger der sig nogle lidt mere brogede noter ind i smagsbilledet. Der bliver givet lidt for meget los med krydderier, og det stringente udtryk forvirres en smule. Det smager stadig dejligt, men ikke desto mindre med enkelte grunde til panderynker.