Vidunderlig Vinho Verde i topform

Quinta da Pousada Areal Arinto 2019

Portugal | Vinho Verde
Hvidvin | Vinho Verde
Normalpris kr. 85,-
★★★★★★ | 93p | Adelino

De portugisiske Vinho Verde-vine kan være så knastørre og fulde af syre, at man kan blive lidt forskrækket over dem. Jeg er vild med den helt sprøde stil, de bedste af vinene kan præstere, og i denne flaske er noter af banan og friske lyse frugter med til at bløde op for det ellers så stringente og stramme udtryk. Her er citrus og friskhed ud over alle grænser, og den rammer meget præcist den smag, jeg bliver allergladest for, når jeg skal have hvidvin i glasset. Den kan minde om Verdejo og Sauvignon Blanc-vine med sine mange bløde frugter, der bærer det tørre udtryk frem i udtrykket, men først og fremmest er denne vin helt sin egen. Vidunderlig Vinho Verde i topform.