Nydelig fransk med hygge-potentiale

De Laumont 2019

Frankrig | Cotes de Gascogne
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 99,- | Set til kr. 59,-
★★★★★★ 4 Stjerner | 85p | Kjær Sommerfeldt

I nærheden af den franske middelhavskyst finder vi Gascogne-vinene, der for de hvides vedkommende bærer ret meget præg af, at vi er i den sydlige del af Frankrig. Denne Chardonnay har nemlig den bløde og klassiske sydfranske stil, hvor der er saftige frugter og et præg af solskin, sommer og masser af nemt-at-nyde-potentiale.  Det betyder også, at der er skruet ned for den finesse og elegance du finder i nordligere Chardonnay-vine, men hver ting til sin tid. Prismæssigt lever De Laumont rigtig fint op til det, du kan forvente, og din lune sommer-eftermiddag på terrassen har potentiale til at blive en snas bedre med et glas af denne dejlige hvidvin som ledsager.