Absolut nam-nam-rosé

Bruno Andreu Elexir Rosé 2019

Frankrig | Pays d’Oc
Rosé | Syrah
Normalpris kr. 112,50
★★★★★★ | 95p | Den Gode Vino

 

Det er ret vildt, at en rosé-vin kan byde på så mange forskellige smagsindtryk og samtidig være så forbandet forbundet fra start til slut. Bruno Andreu har skabt en eliksir af trylleagtig og magisk slags. Her spænder indtrykkene fra alt fra solmodne bær fra haven, den friske fornemmelse af lyse hindbær og oplevelsen af at nyde nyplukkede bær og frugter på en lille skammel i midten af en en stor blomsterhave. Det er så friskt – og alligevel så blødt og smooth, at det slet ikke er til at modstå. Der er først og fremmest hindbær og jordbær i både aroma og smag, men de bæres frem af et væld af andre frugter, der virker afstemt til noget nær perfektion. Det her er en absolut namnam-oplevelse.