Flot komponeret rosé-oplevelse

Saint Roch Le Rose 2019

Frankrig | Rousillon
Rosé | Grenache Gris, Mourvedre
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★ | 90p | Andrup Vin

 

Hver for sig er druesorterne Grenache og Mourvedre i den lidt vildere afdeling. Store, smagfulde og dybt krydrede rødvine, der kan modstå lidt af hvert. Her er druesorterne samlet i et rosé-blend fra det sydøstfranske Roussillon-område, hvor det både lykkes at trække tråde fra egnens store rødvine og fra det nærliggende rosé-hotspot Provence. Der er en skøn friskhed, der holder sig i den diskrete ende, mens smagen udvikler sig til en lækkert fyldig oplevelse, efterhånden som vinen får tid i munden. Det giver en flot komponeret vinoplevelse med alt fra fine citrusfrugter til mørkerød og moden frugtsaft.