Dejlig sydfransk rosé i behagelig balance

Marrenon Roséfine 2018

Frankrig | Mediterranee
Rosé | Grenache, Syrah, Merlot
Normalpris kr. 95,-
★★★★★★ | 84p | Vestergaard Wines

 

Fra det middelhavs-prægede område af det sydøstlige Frankrig kommer denne rosé-vin, der har en fin kulør i den lettere og lidt lakseagtige afdeling. Aromaen er fyldig med masser af bær og frugt, men den holder en flot balance, der sikrer den mod at blive saftevandsagtig. For den pænt integrerede syre og underspillede friskhed giver et godt flow i smagsoplevelsen, der rundes af med en fornem lakridsaftig finale. Jeg kunne godt drømme om, at eftersmagen var lidt mere vedvarende, men det er såmænd ganske fint, så længe det varer.