Heitlinger Pinot Noir 2018
Tyskland | Baden
Rødvin | Spätburgunder
Normalpris kr. 179,- | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | Kjær Sommerfeldt
Den tyske udgave af Pinot Noir, Spätburgunder, løfter sit niveau år for år. Det er både ekspertise, alder og klima, der kan være medvirkende faktorer, og selvom man ikke undrer sig over den burgundiske betegnelse af druesorten – for der er mange ligheder med Bourgogne – så har de tyske vine alligevel sine helt egne stilarter. Denne Heitlinger fra Baden-området er en fin, ren og frisk-frugtig vin, der er nem at drikke, og som alligevel pirrer smagsløgene. Det er langt mere elegant, end det er robust, så hvis du er til lette rødvine, der spiller mere med sine flirtende egenskaber end med musklerne, så er Heitlinger nok noget for dig.