Prosper Maufoux Santenay 2017
Frankrig | Bourgogne
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 349,95 | Set til kr. 179,95
★★★★★★ | Supervin
Niveauet på rød Bourgogne er højt. Det er eftertragtede flasker fra et eftertragtet område, og for feinschmekere er det fantastisk at gå på opdagelse i, hvordan de helt små nuancer kan variere fra den ene mark til den anden. Et af de områder, der er begyndt at rykke sig til et rigtig højt niveau, er Santenay, hvor denne vin kommer fra. Det er en lys, behagelig og let Bourgogne, der har etrart udtryk med spændende præg af halvmodne bær og lidt æble. Jeg ville nok lade den ligge nogle år i kælderen, for det virker som om, at den stadig godt kan tåle at falde endnu mere til ro, inden de mange lag af smag for alvor er afstemt i en flot vin, der har et endnu flottere potentiale.