Rothschild holder sig i topklassen

Barons de Rothschild Champagne Extra Brut

Frankrig | Champagne
Bobler | Chardonnay, Pinot Noir
Normalpris kr. 595,- | Set til kr. 500,-
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Barons de Rothschild har den der evne til, at alt hvad der bliver rørt ved, bliver på en eller anden måde til guld. I hvert fald, hvis der er plads til, at det ikke behøver være decideret budgetvenligt. Vi har tidligere smagt Brut-udgaven af denne Champagne, og det var en helt igennem fabelagtig smagsoplevelse. Her er der tale om en Extra Brut, hvor Pinot Meunier-druen er blevet holdt fra blendet, der i stedet udelukkende består af Chardonnay og Pinot Noir. Det giver en rigtig lækker og fyldig Champagne med dejlige noter af både nødder, lyse frugter og med en insisterende og let parfumeret aroma, der giver en tiltrækkende og dragende effekt. Man fornemmer, at det er samme stil som i Barons de Rothschild’s Brut-bobler, men samtidig er der tydelige forskelle. Det betyder ikke, at denne er hverken mere eller mindre imponerende end sin broder-flaske – blot imponerende på en lidt anden måde.