Cellars Can Blau 2017
Spanien | Montsant
Rødvin | Mazuelo, Syrah og Garnacha Tintorera
Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 119,-
★★★★★★ | Andrup Vin
Mens Priorat er det fineste og mest anerkendte vinområde i Catalonien, så er nabo-distriktet Montsant tilgodeset af lidt lavere priser, selvom her stadig produceres fremragende vin. Cellars Can Blau formår at skabe velsmagende, frugtige og lækkert saftige vine, og det gælder både de tidligere årgange af Mas de Can Blau-vinen, der er et niveau over denne – men også både tidligere og denne nuværende årgang af Can Blau. Vinen er både let at drikke – og alligevel kompleks og nuanceret. Den har masser af krydderier og urter, der giver en helhed og bredde i udtrykket, der sikrer at der både er plads til solskinsfornemmelser og den coolness, som det relativt nære Middelhav er medskyldig i. Det er blødt og powerfuldt, det er komplekst og alligevel chamerende og imødekommende. En superlækker Montsant til prisen.