Drikkelig men uinteressant Pinot Noir

Pinot Noir 2018

New Zealand | Marlborough
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 65,-
★★★★★★ | Lidl

 

Teorien om at jo værre en Pinot Noir lugter, jo bedre smager den, holder ikke altid stik. For denne Pinot Noir fra Marlborough-området lugter modbydeligt – og smager desværre ikke tilsvarende godt. Nuvel, 65 kroner for en New Zealandsk Pinot Noir er heller ikke alverden, og det skal tages med i betragtning, for vinen er bestemt drikkelig, men det bliver bare aldrig den store oplevelse. Farven er lys, der er en rimelig dybde i smagen og eftersmagen har en okay længde. Men der er ikke de store nuancer og elegante træk, der ellers gerne titter frem i ny og næ i denne vintype. Der Hvis du er opmærksom på gode tilbud kan du få Pinot Noir til samme pris, hvor du bevæger dig flere niveauer op af rangstigen.