Umiddelbar og stadig rig på nuancer

Rudi Rüttger Le Tendre 2018

Tyskland | Pfalz
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,95
★★★★★ | Supervin

 

Denne Riesling fra Pfalz i Tyskland er af en ganske flot beskaffenhed. For Riesling-vine lever ofte på at have masser af både syre og sødme, der er i smuk balance. Det er også den forventning, jeg får, når denne vin bliver trukket op og afgiver sine aromaer. Men i smagen er den anderledes blød og smidig i sin struktur, så hvor Riesling-druen ofte er temmelig sød, hvis den er sød, og temmelig tør, hvis den er tør, så lander Le Tendre et rigtig fint sted midt imellem. Den har sine tørre sider, men sødmen er også mærkbar og med til at gøre den meget tilgængelig og umiddelbar. Det er ikke så ofte, at man finder en Riesling, der både er umiddelbar og ligetil – og som samtidig er elegant og spændende at gå på opdagelse i. Det er tilfældet med denne vin, der med sin smøragtige stil cremer sig rundt i munden og efterlader et rigtig lækkert aftryk.