Blank Canvas Upton Downs Pinot Noir 2016
New Zealand | Marlborough
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 287,50
★★★★★★ | Winelovers
New Zealandske Blank Canvas er et helt særligt bekendtskab. De eksperimenterer gerne med den måde, de skaber deres vine på – uanset om der er tale om vine fra deres marker på Nordøen eller Sydøen. Her er vi på Sydøen i det eftertragtede Marlborough Valley-område, hvor de friske og meget umiddelbare Pinot Noir-vine skabes i stor stil. Mange af Pinot Noir-vinene herfra rammer den der helt særlige balance mellem at være umiddelbare og alligevel komplekse, og det billede bliver tegnet i endnu større format af denne vin.
For her er der tale om en Pinot Noir med usædvanligt lagringspotentiale og med masser af nuancer. Vinen er skabt på en måde, hvor druerne ikke bare presses efter de er høstet – her høster man hele klaser af druer, og ved at presse dem som hele klaser, får vinen ekstra meget karakter og power. Det er stadig en meget fin og sart Pinot Noir, men med et tydeligt præg af at gemme på endnu mere, end den giver slip på fra begyndelsen. Desuden er vinen vildtgæret og lagret på meget letristede fade, og alt sammen giver en meget flot lethed og frugtrigdom – og samtidig med en indre energi og power, der både er rastløs, balanceret og enormt potent.
Det er komplekst og alligevel så rent og naturligt, som man næsten kan forestille sig – og vigtigst af alt: Nøj, hvor smager det godt. Så rent, fint, frugtnuanceret, langstrakt, afdæmpet, smagfuldt, elegant og fuldstændig jordbundent. Et pragteksemplar af en New Zealandsk Pinot Noir, der kan lidt mere end de fleste.