Beauvignac Grenache
Frankrig | Languedoc
Rosé | Grenache
Normalpris kr. 89,- | Set til kr. 59,-
★★★★★★ | Holte Vinlager
Grenache-druen, der også er kendt under navnet Garnacha, er en druesort der kan give vidt forskellige vine. Fra de stort krydrede og dybe rødvine til de mere frugtprægede af slagsen – og derudover kan druen give nogle bløde og meget klassiske rosé-vine. Det er tilfældet med denne rosé fra Beauvignac i det sydfranske Languedoc. Det er en rosévin med en fin friskhed, en blød frugt og en rar og let tilgængelig stil. Det er en rosé, der næppe vil skuffe nogen – omend den nok heller ikke vil få vin-nørderne til at falde i svime over nyskabende og innovative nuancer.