Rutinis med helt særlig Pinot Noir

Rutini Pinot Noir 2012

Argentina | Mendoza
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris 339,- | Set til kr. 285,-
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Det her er virkelig en Pinot Noir, der kan noget helt særligt. Logikken siger, at det bør være for varmt at lave storartet Pinot Noir i Mendoza-området i Argentina, men de særlige klimatiske  forhold for foden af Andesbjergene giver alligevel muligheder, hvis man finder de helt rette steder. Det har Rutini gjort, og det betyder, at denne vin, der godt nok holder en høj pris, har en imponerende og bemærkelsesværdig kvalitet. Aromaen er helt igennem formidabel, og smagen er på samme tid meget kraftfuld og alligevel legende let. Der er en ret markant friskhed i smagen, som er med til at gøre vinen til en meget særlig oplevelse, der er enormt frugtrig samtidig med at den holder sig i den helt lette afdeling. Det er modent og med en lang eftersmag, der er en eksplosiv kapow i begyndelsen, inden smagen for alvor får luft under vingerne og folder sig ud i smuk elegance.