Santa Rita Medalla Real Reserva 2018
Chile | Maipo Valley
Rødvin | Cabernet Sauvignon
Set til kr. 100,- (i en gaveæske med 6 stk. til samlet 599,95)
★★★★★★ | Meny, Spar
Cabernet Sauvignon er nok en af de få druesorter, som alle kender. Og vi kender fra det meste af verden, selvom den oprindeligt er fransk. I Chile bliver der dog også skabt masser af spændende Cabernet Sauvignon – ofte til en pris, der er til at betale for de fleste. Efterhånden er de chilenske high-end-vine dog også ved for alvor at vinde frem, og det smitter af på mellemklasse-vinene, der ligeledes oplever et løftet og meget spændende niveau. Denne Medalla Real Reserva fra giganten Santa Rita er et rigtig flot eksempel på det. En vin, der er lækkert krydret og som samtidig er fornemt balanceret. Der er masser af krydderier, syre, fylde, power og klassisk Cabenret Sauvignon-stil. Skøn, kraftfuld – og stadig både nuanceret og balanceret vin.