Grænsen er lukket – hvilken Bag-in-box skal du nu vælge?

Foråret byder almindeligvis på en masse fester og sammenkomster. En del af dem er måske aflyst eller udsat på ubestemt tid i den nuværende Corona-situation, men måske er du alligevel på udkig efter en stribe vine, der hører hjemme i den billigere kategori.

 

Mange danske tager en tur over grænsen for at købe Bag-in-box-vin til disse lejligheder, men da den mulighed ikke findes med de lukkede grænser og lukkede grænsebutikker, har vi været hurtige på aftrækkeren og smagt på en lang række af de Bag-in-box-vine, du kan finde i de danske butikker.

 

Der er en del halvsløj vin iblandt, men prisen ligger også på et niveau, der svarer til mellem 25 og 45 kroner for en normalflaske. Derfor bør forventningerne også være derefter, og hvis du har paraderne nede, så kan du faktisk godt ende med at blive ramt på den positive måde af nogle af disse vine.

 

Blandt de 22 Bag-in-box-vine, vi har smagt i denne omgang, er vi blevet smaskforelskede i en hvidvin, meget begejstrede for en rødvin og imponerede over en enkelt rosévin. Samtidig er vi i et enkelt tilfælde blevet forbavsede over, hvor interessant en af de billigste sydafrikanske rødvine kan være, selvom prisen er helt i bund.

 

Du finder alle vores Bag-in-box-anmeldelser ved at klikke her – og de bedste i hver kategori er listet herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

BEDSTE HVIDE BAG-IN-BOX
Vina Esmeralda, Spanien – set til kr. 159,- for tre liter hos Vincooperativet

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

BEDSTE RØDE BAG-IN-BOX
Santa Rita 120 Special Reserva, Chile – set til kr. 149,95 i Meny og Spar

 

 

 


 

 

 

BEDSTE ROSÉ BAG-IN-BOX
Tabiso Rosé, Sydafrika – set til kr. 159,95 i Meny og Spar

 

 

 


 

 

 

BEDSTE BAG-IN-BOX TIL PRISEN
Pinotage/Cabernet Sauvignon, Sydafrika – set til kr. 119,- i Lidl