Et rigtig godt glas rosé til prisen

Tabiso Rosé 2019

Sydafrika
Rosévin
Normalpris kr. 159,95 (3 ltr.)
★★★★★ | Meny, Spar

 

Sydafrikanke Darling Cellars står bag Tabiso-vinene, og i denne rosé har de altså ramt et imponerende niveau, når vi tager prisen med i betragtning. For det er en rosé-vin, der er et blend af flere forskellige druesorter, som dufter rigtig godt. Den har blødheden og friskheden, som er med til at gøre rosé-vin til en forårs- og sommerfavorit, og smagsmæssigt er der flere lag af både sødme, frugt og saftig friskhed. Det smager rigtig, rigtig godt, og mon ikke rigtig mange vil blive forundrede over, at de kan få så godt et glas rosé-vin i en Bag-in-box til denne pris.