Godkendt niveau til absolut lavpris

Corte Aurelio Rosso Puglia 2017

Italien | Puglia
Rødvin | Blend
Normalpris kr. 115,-
★★★★★★ | Lidl

 

Kan du godt lide de solmodne og nogle gange næsten rosinagtige syditalienske rødvine, så får du et fornuftigt og drikkeligt glas i denne Corte Aurelio Rosso Puglia. Det er lidt som at købe en flaske sød blandet saftevand, hvor du ikke helt kan bestemme de enkelte frugter, fordi de ikke skiller sig ud fra hinanden. Aromatisk er det ikke ret spændende – og vel nærmest lidt skramlet, men der er fin samling på nuancerne i smagen, der både er meget fyldig og har en snert af fedme. Det er ikke nogen stor vin, men til 115,- for tre liter, er det faktisk ikke tosset.