The Real Deal Yankee Bag Longhorn Chardonnay 2018
USA | Californien
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 169,95 (3 ltr)
★★★★★★ | Meny, Spar
Der er en vis stringens og syre i denne amerikanske Chardonnay, der har et livligt og energisk udtryk i sin aroma. Jeg er typen, der godt kan finde amerikanske sager lidt for overgearede – både generelt og i forhold til vinenes udtryk. Men selvom jeg bliver lidt skræmt af den ultra-amerikanske indpakning, så må jeg erkende, at smagen er superfin. Der er en vis spændstig og interessant fremdrift i den, og det smager virkelig af Chardonnay. Faktisk er det ligefør at den interessante del af vinen også er et minus for den, for jeg tror, at de fleste, der er på jagt efter en pænt nuanceret Chardonnay er klar til at betale væsentligt mere for den, end denne koster. Det kan være, at den bliver lidt for kompleks til, at flertallet der køber vine på dette prisniveau sætter pris på nuancerne, og de kan måske finde den lidt for stram. Personligt er jeg rigtig glad for den – og det er en Bag-in-box der giver spændende smagsoplevelser til lavpris.