Angelo Appassimento 2018
Italien | Puglia
Rødvin | Primitivo, Negroamaro
Normalpris kr. 169,- | Set til kr. 139,-
★★★★★★ | Skjold Burne
Puglia er det solrige og varme område i det sydligste Italien. Den del af Italien, som på verdenskortet ligner hælen på den langskaftede støvle. Klimaet er varmt, og det betyder, at druerne får en høj grad af sødme, og det er druesorter som Primitivo og Negroamaro, der klarer sig bedst her. Angelo Appassimento er et blend af de to druesorter, og med en alkoholprocent på hele 17 er vi ude i en af de rigtig tunge oplevelser. Det er understreget af, at vinen er tappet på flasker, der i sig selv har en ekstra tyngde, og det bliver sødt med tungt på – og med en ekstra omgang sødme og tyngde i tilgift.
Kald det bare syditaliensk Amarone – men det er på en måde, der er for voldsom til min smag. Der mangler simpelthen plads til nuancerne og kompleksiteten, så selvom det smager af god vin, så er der et stykke vej til, at jeg ville vælge denne fremfor så mange andre.