Giordano Puglia Chardonnay 2018
Italien | Puglia
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 44,50
★★★★★★ | Irma
Her har vi en af de lidt særlige syditalienske hvidvinsoplevelser, jeg faktisk er ret godt tilfreds med. For det er sjældent, at der skabes lækre Puglia-hvidvine, der falder i min smag, men denne økologiske Chardonnay fra Giordano er super saftig i sin stil, og den har en markant sødme, samtidig med at de markante krydderier, der ofte følger med de sydlige breddegrader, er fastholdt. Det er saftigt og med en relativt markant sødme, men stadig med friskhed og krydrede noter. Det er lidt specielt, men det er bestemt ikke tosset.