Hvid Puglia med aromatisk stil

Maccone Moscato Secco 2018

Italien | Puglia
Hvidvin | Moscato Bianco
Normalpris kr. 125,-
★★★★★★ | Den Gode Vino

 

Almindeligvis er jeg ikke den store tilhænger af syditalienske hvidvine. Det er altid spændende at smage, hvilke udtryk man kan skabe i de hvide vine fra disse varme og meget solrige områder, men oftest bliver de lidt for rustikke og brogede til min smag. Sådan begynder denne vin da også, for i duften er den enormt aromatisk og minder mig på en sær måde om en blanding af kamille-the og mynte. Der er også eksotiske frugter i aromaen, der tilmed er præget af støvede urter, og mange af de samme kendetegn går igen i smagen. Når vinen alligevel placerer sig solidt over gennemsnittet, så er det fordi den bevarer sin tørre stil, hvor der er syre og bitterhed nok til, at det ikke bliver en alt for tung og markant oplevelse, for her er masser af smag og fylde, men ikke som sådan sødme.