Rar men til tider ru og kantet

Carte Noire 2016

Frankrig | Ventoux
Rødvin | Grenache Noir, Syrah
Normalpris kr. 139,-
★★★★★★ | Importeret af Smile Marketing Group

Med Syrah og den gennem-røde Grenache Noir som druemost, er denne Carte Noire en krydret størrelse fra Ventoux-området. Smagen i denne vin er i den kraftige og lidt bryske ende, men der er samtidig en del fin frugt i den fyldige helhed. Der er saft, kraft og bid i den, og med en fin og cool mineral-agtig fornemmelse fra jordbunden er der desuden en vis elegance. Det gør den til en udmærket, pæn og fin vin med en lidt ru og til tider kantet stil.