Krydret men fint balanceret Rhone

Chateau des Coccinelles 2018

Frankrig | Rhone
Rødvin | Syrah, Grenache
Normalpris kr. 89,65 | Set til kr. 79,-
★★★★★ | VinCooperativet

Det er sjældent at jeg bliver rigtig glad for de stramt krydrede Rhone-vine. Normalt kan jeg bedst lide de saftige og frugtige vine derfra, men denne powervin på Syrah og Grenache kan altså et eller andet anderledes. For samtidig med at den er krydret til op over begge etikette-hjørner, så har den en blød kerne, der giver et saftigt flow. Der er en fin kompleksitet og masser at gå på opdagelse, inden det hele afrundes med en liflig snert af peber dybt inde i eftersmagen.