Gyldensteen GC-02
Danmark | Fyn
Alk. 3,9%
★★★★★★ | Gyldensteen
Gyldensteen på Nordfyn producerer tre forskellige Cider-varianter. Den alkoholfri, læskende, sødmefulde charmebasse GC, den tørre og klassiske GC-01 med et kulinarisk præg – og den imødekommende GC-02, der lægger sig et sted midt imellem.
For her er der næsten fire procent alkohol, der giver den lidt spark, samtidig med at den holder sig i en ganske rar og let tilgængelig stil. Det er blødt og saftigt, og der findes et meget modent og sødmefuldt udtryk midt mellem de friske og tørre noter.
Det gør GC-02 til et naturligt skridt at tage, hvis du er vent til den søde Cider men gerne vil forberede dig på at opleve de lidt mere karakterfulde varianter i genren. Den implementerer nemlig rigtig fint den tørre og lidt bitre stil i den ellers så imødekommende og blide stil.