La Baume Pinot Noir Sparkling Brut Rosé
Frankrig | Languedoc-Roussillon
Bobler | Pinot Noir
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 59,-
★★★★★★ | Kvickly/SuperBrugsen
Fra området Languedoc-Roussillon i den sydøstlige del af Frankrig, kommer denne rosé-farvede flaske med bobler. Den er skabt på Pinot Noir-druer, der har sin egen lidt særlige stil i denne del af landet. For den lette, elegante og stringente stil, som vi eksempelvis kender fra Bourgogne, bliver mere lun, broget og bombastisk i det lunere og mere solrige klima. Det gør klare udslag på smags-spektret, hvor der er rigtig mange noter af jordbær og hindbær, og tilmed noter, der har en relativt moden og smagsrig stil.
Jeg savner lidt mere nuance og friskhed, hvis det rigtig skulle fungere, dette her. Vi er i den søde og lidt saftevandsagtige afdeling, der ikke synes helt balanceret, og som afrundes med en lidt sær syre og bitterhed.