Klassisk Merlot uden de store overraskelser

Vina Tarapaca Merlot 2018

Chile | Valle Central
Rødvin | Merlot
Normalpris kr. 75,- | Set til kr. 60,-
★★★★★★ | Skjold Burne

Hvis forventningerne til en chilensk Merlot er, at det skal være blødt og næsten som at få en dyne lagt henover tungen, så er denne fra Vina Tarapaca ret god til at imødekomme disse. Det lyder måske relativt skeptisk, men det er en stil, der falder rigtig godt i smag hos mange.

 

Så hvis du er til den slags, så får du ikke bare en dyne-blød Merlot her, men også en velskabt Merlot-vin med en fornuftig portion krydderi, blomme og mørke flader. Det er ikke fordi, der ikke er modspil og nuancer at finde i vinen, men du skal lige igennem de tyksak-agtige lag af Merlot-karakteristika først.

 

Dette er næppe en Merlot, der får skeptikere til at opdage druen som en ny stor ting, men for eksisterende Merlot-nydere rammer den ret fint.