Navarra med spanske og franske nuancer

Pago de Cirsus Vendimia Seleccionada 2017

Spanien | Navarra
Rødvin | Merlot, Syrah, Tempranillo
Normalpris kr. 119,75 | Set til kr. 99,75
★★★★★★ | Skjold Burne

 

I Navarra-distriktet i det nordligste Spanien, er Pago de Cirsus blandt de producenter, der langer en lang række spændende vine over dørtærsklen. Denne vin er et blend af Merlot, Syrah og Tempranillo, og den imødekommer forventningerne om noget klassisk spansk, der dog er twistet med lidt mere franske indtryk.

 

Farven er meget mørk, og i næsen fremstår vinen enormt saftig. Den har en tør tannin-fornemmelse i munden fra begyndelsen, men efterhånden bløder den op og bliver mere venlig i sit udtryk. Der er dog stadig mange krydderier og en peber-præget stil i eftersmagen.

 

Der er gang i alle smagsnuancer her – og for nogle er det måske også lidt for meget af det gode. Men det er en udmærket og fornuftig vin til prisen.