Aurelia Visinescu Promessa 2017
Rumænien | Dealu Mare
Rødvin | Feteasca Neagra, Syrah
Normalpris kr. 109,-
★★★★★★ | Vintjenesten
Jeg er ret vild med Aurelia Visinescus vine fra Dealu Mare-området i Rumænien. De bedste af vinene er storladne og fantastiske power-vine, mens de fintfølte Pinot Noir-vine viser den anden side af hendes spidskompetencer. Denne Promessa hører hjemme midt imellem – og er også en lidt mellem-agtig oplevelse. Den er skabt på et blend af Feteasca Neagra og Syrah-druer, og den har et umiskendeligt tørt præg på tungen i første indtryk.
Den har stadig en stor og fyldig stil i sin saftspændte smag, og den fremstår mørk og lidt vild i sit udtryk. Det er en helt fornuftig vin til prisen, men der er et stykke vej op til de allerbedste vine fra Aurelia Visinescu.