Overbevisende årgangsblend fra Sortehavet

Aurelia Visinescu Anima 3 Fete Negre Seria 006

Rumænien | Dealu Mare
Rødvin | Feteasca Neagra
Normalpris kr. 255,-
★★★★★ | Vintjenesten

Den klassiske druesort Feteasca Neagra er stadig lidt af en hemmelighed for mange af os danskere. Men både i Rumænien og nabolandet Moldova bliver der skabt flotte og interessante vine på druerne fra denne ældgamle sort, der mange steder stadig lever med stokke, der er helt tilbage fra før vinlusens tid i slutningen af 1800-tallet.

 

Her har Aurelia Visinescu valgt de bedste druer fra tre forskellige årgange og sat sammen til et blend, hvor druen er den samme, men hvor årgangene byder ind med hver deres præg. Det er sjette gang, at hun udfører dette eksperiment, og denne gang er det årgangene 2014, 2015 og 2016, der er sat sammen.

 

Det giver en vin med en enormt krydret dybde og en markant fylde. Der er fede lag af mørke frugter og bær, der lækker sig som en powerfuld smag med en tydelig bittersødme med mørke chokoladenoter mod slutningen.

 

Selvom det er kraftfuldt, er det stadig blødt og klarer sig udenom at blive decideret tung. De mange nuancer og markante tanniner lover dog for, at det er en vin, der kan tage det sidste skridt op ad rangstigen, hvis den får lov at ligge og hvile sig i kælderen i nogle år.