Nativ 25 Rare Irpinia Greco 2018
Italien | Irpinia
Hvidvin | Greco di Tufo
Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | Andrup Vin
Jeg bliver sjældent top-begejstret over fadlagrede hvidvine i denne prisklasse. For skal hvidvinen være fadlagret, så skal selve mosten være i en kvalitet, der kan holde til fadpræget og modstå de bastante præg, fadlagringen giver dem. Denne italienske hvidvin, der er skabt på Greco di Tufo-druen, er imidlertid en stor oplevelse i en meget fornuftig prisklasse. Druerne er høstet fra stokke, der er vokset 500 meter over havoverfladen i det lune område Irpinia, der ligger på den sydlige del af midt-Italien. Trods fadlagringen fremstår denne vin både frisk og smukt balanceret, og selvom der er enormt meget tyngde i smagen, så bliver det ikke tungt. Den kan tåle at være kølig – men lad den ikke være decideret kold, for så misser du mange af nuancerne – ikke mindst i den skønne og lange eftersmag, der bliver ved at give gavmildt fra sig af sine nuancer.