Når man er forfalden til Spanien og spansk vin, så er det svært at skjule sin begejstring over de formidable Cava-dråber. Det er ikke Champagne – bevares – og du finder sjældent den samme tørhed og ekstravagance i en Cava. Til gengæld er der mere blødhed og tilgængelighed, og vælger du en Brut Zero (altså kun med druernes naturlige sødme) får du oftest en tør og lækker oplevelse, der er rundere end en tilsvarende Champagne – og til en meget lavere pris.
Også de mindre tørre Cavaer kan have en charme, der er svær at modstå – og her får du fem af mine Cava-favoritter i vidt forskellige prisklasser – samt 20 andre Cava’er, jeg har haft i glasset.
Cava kan spores langt tilbage i historien, men det var først i det 20. århundrede, at den for alvor blev berømt. Den enes død er den andens brød, og der skulle netop en drabelig sag til, før Cava’en slog sig fast som vintype. Det var nemlig i 1870’erne, at vinlusen Phylloxera spredte sig som en steppebrand over alverdens vinlande, og den nedlagde for en tid store dele af vinproduktionen. Man opdagede, at vine med amerikansk rodnet var immune overfor lusen, og derfor blev stort set alle marker omplantet. Den mulighed benyttede man i Catalonien til at styrke og optimere sine druer og marker, og da resultaterne viste sig en årrække senere, var et startskuddet til den storhed, som Cava har nærmet sig siden.
Dengang kaldte man vinen Xampaña med inspiration fra de ædle og fine flasker fra Frankrig. Det faldt franskmændene for brystet, og derfor ændrede man navnet til Cava, der i dag er betegnelsen for spanske bobler, der er produceret efter de krav, der udstikkes af de spanske vinmyndigheder. Man forbinder oftest Cava med mousserende vin fra Catalonien, men i modsætning til de geografi-bestemte vintyper i Spanien, så kan man også kalde sine vine for Cava, selvom de er blevet til i andre dele af landet. Der findes således både Cava fra Nordspanien og den sydlige centrale del af landet, men det er de catalanske, der har mest at byde på.