Novellum Chardonnay 2018
Frankrig | Roussillon
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris 99,95 | Set til kr. 85,-
★★★★★★ | Andrup Vin
Pris og kvalitet følges ofte ad, men heldigvis kan man nogle gange fine vine, der smager af langt mere, end de koster. Novellum er sådan en, for den har en masse charme og en imponerende tilgængelighed, samtidig med at den alligevel har noget at byde på til dig, der gerne vil gå mere på opdagelse i vinens underliggende flader. Vi er i det sydlige Frankrig – nærmere betegnet i Roussillon – hvor druerne får masser af solskin at vokse på. De tåler det dog sagtens, for samtidig er området præget af de kølige pust fra Middelhavet, og det betyder, at det ikke bliver alt for tunge temperaturer, som kunne risikere at give for meget sødme i druerne. Det er fyldig og med masser af frugt og nuancer, der er præget af den næring, druerne henter fra den mineralrige jord. På den måde opnår vinen en skøn balance, hvor der både er en blød og betagende cremethed og alligevel en friskhed med mange nuancer. Det kan jeg godt lide.