Siciliansk saftbombe på Syrah

Graffetta Syrah 2015

Italien | Sicilien
Rødvin | Syrah
Normalpris kr. 110,-
★★★★★★ | Vinmonopolet

Syrah-druen kan noget rigtig godt, når den vokser de rette steder. Den kan godt holde til masser af varme og solskin, men i denne sicilianske variant bliver den lidt for tung og bastant til min smag. Den smager ikke bare af moden frugt – men nærmere af brændt frugt, der er så mørk og næsten røget i udtrykket, at det bliver temmelig voldsomt. Producenten skal bestemt have med sig, at der her er tale om en kompromisløs variant af Syrah-druen. Der bliver ikke taget nogen nemme mellemløsninger, for at please det brede publikum, for druen får lov at udvikle sig på alle de måder, den nu engang gør, når den får så meget varme og sol, som her. Når jeg ikke er begejstret er det derfor ikke fordi, det er en dårlig vin, men fordi det er en vin, der snarere retter sig mod de vinelskere, der ikke kan få power og smag nok. Jeg kunne godt bruge et lille pift af noget friskhed, for at jeg for alvor hoppede med på Graffetta-vognen.