Intens, Powerfuld, Aromatisk – IPA med vildskab

Svaneke Going to India IPA

Danmark | Bornholm
Alk. 5,5%
Øl | IPA
★★★★★★ | Svaneke Bryghus

IPA – eller Indian Pale Ale – er typisk kendetegnet ved at have en mere bitter smag med masser af humle. Det må man i allerhøjeste grad også sige, at Going to India fra Svaneke Bryghus lever op til. Og så er det jo et spørgsmål om smag, om man søger den markante bitterhed, eller om man foretrækker, at den blot er en balanceret del af smagens helhed. Jeg hører til sidstnævnte, men hvis du er humle-freak, så får du virkelig din lyst styret her. For selvom aromaen er meget afdæmpet, så er smagen nærmest at karakterisere som vild. Den er vedholdende og næsten voldsom, og der er enormt meget knald på indtrykkene. Det er lidt for meget til min smag, men hvis du elsker markant humle, så kan du sagtens blive vild med denne øl.