Man når altid at komme i tvivl om, om piloten har sat kurs mod Algeriet i stedet for Andalusien, når flyveren fortsætter fra den spanske sydkyst og ud over Middelhavet. Men snart krænger han flyet og foretager en halvcirkel i luften, inden han sætter den endelige kurs mod landingsbanen i Malaga.
Den lune luft er beroligende midt i mylderet af mennesker, der næsten alle søger en transportmulighed, der går vestpå. Mod sandstrande, hotelkomplekser, golfbaner og kulørte paraply-drinks. Mod hvide bjergbyer, den overfyldte Autopista og de mondæne havne med millionærernes enorme yachts.
Vi går til højre, når de andre går til venstre. For vi skal østpå. Og det burde mange flere gøre. Østpå mod bjerge, natur, den vidunderlige by Granada – og den fortryllende vingård Señorio de Nevada. Kursen sættes langs kysten. Sandstrandene er lidt mindre – og lidt oftere afløst af barske klipper og hyggelige byer. Snart tårner Sierra Nevada-bjergene sig op mod nordøst, og vi svinger lejebilen rundt i en mere nordlig retning. Cirka fem kvarter efter vi forlod lufthavnen, er vi ved at være på vores bestemmelsessted. Her virker øde – og de eneste huse, vi støder på, er samlet i små klynger af hyggelige men næsten livløse landsbyer.
En smuk allé fører ind mod vingården og det tilhørende hotel Hacienda Señorio de Nevada. De pastelfarvede bygninger er placeret midt mellem vinmarker og en udtørret flod – og med bjergtindernes sneklædte toppe som en malerisk kulisse.
– Vi har ingen billeder på væggene, for ingen billeder kan overgå den virkelighed, vi kan se gennem vinduerne, lyder det fra direktør Antonio Gimeno, da vi checker ind på vores supertjekkede værelse. Og det er en underdrivelse. Her er så smukt, at man ikke nænner at flytte øjnene fra de brede vinduespartier, og først når morgendagens ventende oplevelser popper frem i tankerne, indser man, at det nok er fornuftigt at krybe til køjs.
Den følgende dag byder nemlig på den store rundtur på vingården. En vingård, der ikke havde meget at berette om for 15 år siden, men da Antonio Gimeno kom til, blev produktionen gjort til mere end et hyggeligt sideprojekt, og de gamle vinstokke på de smukke marker, blev toptunet ligesom selve bygningen. Luksuriøse værelser, et pool-område midt mellem vinmarkerne og med udsigt til de store bjergmassiver, en restaurant med lækkerier fra det spanske køkken – og selvfølgelig en bar og butik med mulighed for at stifte endnu nærmere bekendtskab med stedets vine.
Det er de røde vine, der leverer bedst her, selvom luften er kølig og vi er 750 meter over havets overflade. Internationale druesorter pryder markerne og fylder tankene, og Señorio de Nevada kombinerer dem i flotte blends, der får navnene Bronce, Plata og Oro – eller bronze, sølv og guld. Gæt selv, hvilken der er prestigevinen, og hvilken, der er intro-vinen – den sag er ganske logisk, men selvom der er forskel på de tre vine i Señorio de Nevada-serien, så er der kvalitet i dem alle tre.
Druesorterne spænder bredt og rummer blandt andet Garnacha, Petit Verdot, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, mens Viognier er den mest fremtrædende hvidvinsdrue, selvom der også eksperimenteres med at genindføre en af de ellers glemte, lokale andalusiske hvidvinsdruer.
Høsten ligger nogle uger tilbage, men der er stadig druer på nogle af stokkene. Vi får fornøjelsen af at smage samme drue fra stokken – hvilket er en overraskende blød og fyldig oplevelse – fra ståltanken, hvor den er igang med sine første 19 dages udvikling – og for de røde vines vedkommende også fra fadet, hvor de forskellige vintyper lagrer. Endelig smager vi naturligvis de færdige vine fra flaskerne.
Vinene er fyldige, modne og storladne. De har masser af krydderi og frugt, men de er ikke så voldsomme i deres sødme, som man kunne tro med den meget sydlige beliggenhed. Glem alt om Puglia-vinene fra det sydligste Italien og deres flommefede flormelis-præg, for vinene fra Señorio de Nevada bærer præg af det særlige klime i højderne – og med ly og læ fra Sierra Nevada-bjergene. Det giver en elegance og struktur i vinene, som overrasker de fleste i og med at man forventer, at vine fra Andalusien må være fulde af solskin og sødme.
Der er ingen tvivl om, at vinene smager endnu bedre i disse omgivelser. Men vi kender vinene hjemmefra – og vi smager dem igen efter vi er kommet hjem. Og de har altså et rigtig flot potentiale, også selvom de skal hamle op med flade, grå Danmark, hvor udsigten gennem vinduerne er mindre betagende end for foden af de sydspanske bjerge.
Ikke desto mindre er det bestemt ikke sidste gang, vi har sat vores fødder i vinmarkerne hos Señorio de Nevada. Det pragtfulde sted, de flotte omgivelser, det imødekommende hotel og den vidunderlige vin, er ganske enkelt for fristende til at holde sig væk. Og med den ultracharmerende by Granada mod Nord, den dels hektiske dels afslappende feriestemning ved kysten mod Syd, bjergene mod Øst og de smukke store vidder i bakkerne mod Vest, er der alle mulige grunde til at sætte kurs mod det sydlige Spanien. Mod Granada – og mod Hacienda Señorio de Nevada.