Spændende catalansk med lokalt præg

Grau i Grau Gratvs Crianza 2013

Spanien | Penedés
Rødvin | Merlot/Tempranillo/Sumoll
Normalpris kr. 99,95
★★★★★ | SPS Wine

De fleste kender druesorterne Merlot og Tempranillo, som udgør størstedelen af denne vin. Men det er interessant at bide mærke i, at der også er saft fra Sumoll-druer i vinen, for det er en druesort, som du enten skal være ret gammel eller ret klog (eller begge dele) for at kende. Det er en druesort, der i gammel tid var relativt udbredt, men den blev stort set udryddet af vinlusen før år 1900. I dag findes der et begrænset antal Sumoll-stokke i Penedés-området i Catalonien, og det bliver spændende at se, om den i lighed med andre ‘små’ druesorter får ny popularitet efterhånden som mange forbrugere ønsker mere lokalt præg i deres vine. Her er det Grau i Grau, der anvender den i vinen Gratvs Crianza, og det er med et rigtig vellykket resultat. Balancen er fin med en blød bund og masser af frugt og saft. Man fornemmer ikke, at vildskaben fra Tempranillo-druen bliver for stor, og Sumoll-druens tendens til at være lidt vild i betrækket, er også blevet blødt op i løbet af de 6-7 år, der er gået, siden den blev høstet. I stedet er det Merlot-druens bløde og frugtige stil, der er mest karakteristisk for den samlede smag, men den får et rart og friskt twist af de øvrige druesorter, og det giver en vin, der står tilbage som både fin, tilgængelig og interessant.