Rosario Vera 2017
Spanien | Rioja
Rødvin | Tempranillo
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 149,-
★★★★★★ | Andrup Vin
Mærker du duften af gammel cigarkasse og smagen af tunge tanniner, ligeså snart du hører om Rioja? Så er det fordi du har forsømt at følge med i udviklingen. For Rioja er smagsmæssigt blevet langt mere moderne, end dets ry og rygte, og det viser denne Rosario Vera til fulde. Det er nemlig en vin, der er præcis så fyldig og markant, som du forventer, men som samtidig holder sig ude af den bøvlede og rustikke stil for i stedet at lægge sig i en skarprettet og smidig afdeling, hvor jeg trods den tørre afrunding sidder tilbage med en oplevelse af en livlig, spændende, mørk og givende flaske.