One oF A KINd

Fakin Malvazija 2018

Kroatien | Istarska
Hvidvin | Malvasia
Normalpris kr. 140,- | Set til kr. 100,-
★★★★★ | Bichel Vine

Jeg plejer at væbne mig med en vis skepsis, når der er Malvasia i glasset. Det bliver ofte for parfumeret og svulstigt til min smag, og de gange jeg har smagt druesorten fra Balkan-lande, har det været endnu mere udpræget end eksempelvis i de italienske og spanske varianter. Derfor er det også ekstra overraskende og flot, at denne kroatiske variant virkelig fungerer. Den velkendte parfumerede Malvasia-stil er tilstede – men behersket på en sjældent balanceret måde. Der er masser af smag, men også en god friskhed og syre, der gør den særdeles egnet til en superlækker fiskeret. Oplagt hvidvin til nytårsaften, hvor der gerne må skrues lidt på alle knapperne.