Aromatisk friskhed fra Galicien

Marieta 2018

Spanien | Rias Baixas
Hvidvin | Albariño
Normalpris kr. 99,95 | Set på tilbud til kr. 79,95
★★★★★ | Supervin

Det er i Galicien, at Albariño-druen hører hjemme, og den er mere eller mindre synonym med de flotte hvidvine herfra. Her finder du kvalitet, der langt overstiger prisen, når vi sammenligner med andre hvidvinstyper rundt omkring i Verden, og denne Marieta fra Albariño-eksperten Martin Codax giver dig en fremragende oplevelse af druens fortræffeligheder. Det er friskt og blidt, det er blødt og skarpt og det er både aromatisk og syrerigt. Der er en let grønlig tone i den gullige kulør, og det hele virker så fint afstemt og balanceret, at det er en vin, der tåler de varmeste anbefalinger.