Flot chilensk kvalitet til prisen

Vistamar Sepia Reserva Carmenere 2015

Chile | Colchagua Valley
Rødvin | Carmenere
Normalpris kr. 89,95 v/6 stk.
★★★★★ | Vinmonopolet

Carmenere-druen er vel det nærmeste, vi kommer på en chilensk nationaldrue. Og de dygtigste producenter formår at skabe resultater, der giver flotte vine i fornuftige prisklasser. Det er også lige præcis det, der gør denne Sepia fra Vistamar til et rigtig skønt bekendtskab. Den er saftig og frugtig, og den har den klassiske chilenske spændstighed i krydderierne. Det hele er vidunderligt balanceret, og det ender i en vin, der holder et rigtig flot niveau til prisen.