Picapoll-druen i flot form

Cent Kat

Spanien | Pla de Bages
Hvidvin | Picapoll
Pris 109,-
★★★★★ | SPS Wine

Her er vi i det catalanske område Pla de Bages, der ikke har været godkendt som eget område i ret mange år. Det er dermed både et af de yngste og et af de mindste områder i Spanien, men det gør det ikke mindre interessant. I en region, der ellers er bedst kendt for sin Cava-produktion, laves der imidlertid også både røde og hvide vine – og i Pla de Bages gør de det gerne på den lokale druesort Picapoll. Til denne vin er druerne dyrket økologisk, og de er en flot repræsentant for druesorten, der viser sig frem med en god fylde og dybde. Samtidig er der en masse friskhed og flot balance i vinen, og det gør den til et supergodt køb til prisen.