La Atalaya del Camino 2016
Spanien | Almansa
Rødvin | Monastrell/Garnacha Tintorera
Normalpris kr. 179,95 | Set på tilbud til kr. 149,- v/ 6 stk.
★★★★★★ | Andrup Vin
Skabt på en blanding af Monastrell og den gennem-røde Garnacha Tintorera er denne vin en imponerende fyldig oplevelse. Farven er dyb og rød og afslører, at det røde frugtkød ikke blot er synligt, når druen er frisk, og samtidig holder vinen en elegant kulør uden at blive mudret eller sort. Smagen er ikke sød, men den er pokkers blød og betagende. Godt krydret og en helt igennem fortryllende oplevelse til en flot pris. Et superlækkert glas, der er til at have med at gøre, selvom man ikke har det fulde arsenal af sommelier-brikker at flytte med – men som også har sine spændende udfordringer, hvis du gerne vil lidt mere end bare slynge dråberne i halsen.