Velsmag og nærvær fra Navarra

Pago de Cirsus Vendimia Seleccionada 2015

Spanien | Navarra
Rødvin | Tempranillo/Merlot/Shiraz
Normalpris kr. 119,75 | Set på tilbud til kr. 57,50 v/2 stk.
★★★★★Skjold Burne

Den nordlige spanske vinprovins Navarra forsøger sig med mange forskellige stilarter, og hos vinhuset Pago de Cirsus kan man næsten opleve dem alle. Hvis du ikke er til alt for rustikke og robuste vine, så er denne sammensætning af Tempranillo, Merlot og Shiraz et supergodt bud. For her er bløde og afstemte nuancer, der smyger sig om hinanden i en tilgængelig og charmerende stil. Det er ikke stor kunst, men det smager altså rigtig godt.