Blød syditaliener med fin kvalitet til prisen

Wildfoot 2017

Italien | Puglia
Rødvin | Negroamaro/Primitivo
Normalpris kr. 49,-
★★★★★★Gallovini

Der er altid lagt op til massiv blødhed og fylde, når vi taler druesorter som Negroamaro og Primitivo. De vokser bedst i det varme klima i det sydligste Italien, og man fornemmer virkelig, at der har været masser af solskin og hedebølge over druestokkene, der har leveret frugt til denne vin. Prisniveauet er lavt, og så er der en tendens til, at sødmen bliver overgearet, men det er faktisk ikke tilfældet i denne vin, for der har en lidt frisk kant, der giver de afgørende modspil, der gør den til en rar vin til prisen. Er du til masser af frugt og fylde, uden at det skal blive alt for sødt, så kan Wildfoot udmærket være et fornuftigt budget-valg for dig.