Rain Cloud 2016
Rødvin ; Druer
Californien ; USA
★★★★☆☆
Kr. 69,-
Gallovini
Amerikanske vine kan være spændende, nuancerede og livlige, men de kan også være bløde og sødmefulde. Denne hører til sidstnævnte kategori, hvilket allerede afsløres i den bløde duft og den mørke farve i glasset. Den læner sig ret kraftigt op ad de syditalienske rødvine, omend den også har lidt syre der giver en ru tørhed i munden. Den vinder i munden, hvis du giver den tid, men snart sniger der sig tørrede frugtnoter som svesker og rosiner ind. De sætter punktum for vinens udtryk og markerer meget godt det samlede indtryk.