Blødhed og elegance fra Puglia

Maccone Primitivo Rosato 2018

Rosé ; Primitivo
Italien ; Puglia
★★★★☆☆
Kr. 115,-
Den Gode Vino

Jeg er ikke den store fan af syditaliensk rosé, men Maccone har faktisk skabt en lille fin overraskelse her. Det er en vin med en vis power i duften, og som også smagsmæssigt har en solid fylde. Men mens mange andre syditalienske roséer kammer over og bliver for rodede, uregerlige og krydrede, så er der en blødhed og jordbæragtig elegance i afslutningen her, Det kan jeg godt lide, og det efterlader mig med en oplevelse af en rosévin, der bestemt ikke er dum at holde et vågent øje med.