Markant og kraftfuld rosé fra Marche

Marche Rosato Mannocchi 2018

Rosé ; Montepulciano d’Abruzzo
Italien , Marche
★★★★☆☆
Kr. 79,-
Cappa Vin

Der er en meget dyb farve i denne økologiske italienske rosévin, der også duftmæssigt er i den kraftfulde rosé-afdeling. Det er krydret og heftigt, og man fornemmer tydeligt tyngden fra Montepulciano-druen, der også kan give meget kraftige røde vine. Smagen er blød i begyndelsen, men snart bliver de mange bær og frugter assisteret af krydderier og en vis tyngde. Også alkoholprocenten på 14 er sjældent høj for en rosévin.